Da jeg kom hjem fik jeg at vide, Børge Nielsen fra Sæby-Garden havde ringet og spurgt om ikke jeg kunne slå bækken ved et arrangement den samme dag. Nu var klokken så meget, at jeg ikke kunne nå at komme med – jeg var KNUST. Det var ikke så meget bækken-spil der trak, men uniformen – Sæby Gardens uniformer var bare de flotteste i en 9 årig drengs øjne. Mit navn er Preben Kejser og året er 1970. Min bror Flemming spillede i Sæby Garden på trækbasun – og orkesteret var så populært, at det blev til mange ture i såvel ind- som udland. Jeg var lige begyndt at spille trompet – men nu var det altså et ’bækken-job’ jeg fik tilbudt. Bagefter var det faktisk godt jeg ikke kom med i orkesteret den dag, for hvem ved hvor længe jeg så havde siddet fast på bækkener ... ca. en måned efter ringede Børge Nielsen igen, at nu skulle jeg med på trompet – vi skulle spille en koncert på det populære Vendelbohus teater i Hjørring og jeg skulle spille Solo på trompet kun akkompagneret af Børge på flygel. Efter fremførelsen af ”jeg har set en rigtig negermand” ville bifaldet ingen ende tage – jeg var stolt og lettet i flot Sæby-Garden uniform 5 numre for stor – men hvad betød det – jeg var MED!
Sådan startede en lille drengs musikliv, og det har varet ved siden.
I hjemmet på Barbrasalle i Sæby blev der stødt trioler i Hans Peter Nielsens ”trompetpolka” til den store guldmedalje .. det gik ok lige indtil den sidste tone – det høje C – den knækkede og violinbuen klaskede mig igen oven i hovedet. Det var min Far der hersede med mig. Han – Harry, født i 1908 og musikdirektør i Sæby gennem mange år havde sagt, at hvis jeg ville være langhåret (som det var mode dengang) skulle jeg kunne blæse trompetpolkaen fejlfrit. Der var prøve igen om en uge ... og så VILLE jeg bare kunne den helt ... og det ku’ jeg – og håret voksede. Det var en god og kærlig familie og selvom far var streng var det på den gode måde – mor Olga var bare den bedste mor i verden.
Som 14 årig havde jeg været med i forskellige musik-sammenhænge – nogle bigbands og lidt swingmusik med 8-16 mands besætning – men det blev aldrig rigtig til noget videre. Jeg lærte nogle forskellige musikere at kende – og jeg var vildt betaget af guitaren.
Et orkester øvede i kælderen under biblioteket og jeg fik lov at lytte med min rejse-kasette-båndoptager og optog hvad de spillede ... jeg følte jeg var ’lidt’ med i orkesteret når de kom og ville høre mine optagelser. En fyr lidt ældre end mig (Michael Heinig) spillede guitar og jeg fik de første tricks af ham til at spille guitar. Min opsparing gik til købet af en kopi af Gibsons Hummingbird Westernguitar.
Pasop
Smedens søn i Syvsten (Jan Christiansen) spillede trommer og havde dannet et lille orkester med Allan Bang på orgel (Hammond) og Jørn Sørensen på bas – de manglede en guitar og spurgte om jeg ville med – YES – jeg var på vej ind i band-verdenen. Det blev til mange privatfester og lidt offentlige ’baller’. Ikke alt var lige vellykket – blandt andet spillede vi en gang til Brønderslev Marked og skulle spille 2 dage – da vi kom 2. dagen var alle instrumenter flyttet ud til siden og en jukebox sat på scenen i stedet. Vi havde været for vilde aftenen før – og efter vi lovede at beherske os fik vi lov at spille igen. Vi var ikke gamle nok til at køre selv så vi lånte Smeden i Ørtoft’s aldrende ford transit og Niels Larsen var chauffør. Der var dårlig plads så 2 mand og en kasse øl måtte finde plads i ladrummet. Det gik ofte galt, hvis vi skulle køre for langt – men stærk kaffe kan gøre meget.
Daisy
Efter et offentligt ’Silo-bal’ i Badskær kom en fyr hen til mig og sagde du spiller godt trompet! – kan du spille bas? ... inden jeg fik svaret sagde han – ellers kan du lære det – han hed Øystein Walther Nielsen. Jeg spiller trommer i Daisy og vi mangler en 4. mand. Vi har masser arrangementer og får en god pris for det. De var alle lidt ældre end mig – og jeg vidste ikke hvad vi skulle med Pasop efter folkeskolen, så jeg sagde – ok!, hvorfor ikke. Jeg fik indkøbt en billig Carlsbro basforstærker og Altec Lancing kabinet samt en kopi af en Fender Jazz-bas og så kørte Daisy ... alsidig musik. Vi blev ok populære og efter et års tid fik jeg selv kørekort og kunne få lov til at styre orkesterbussen – en gammel Mercedes der blev holdt i fin stand af Øysteins far Børge og bror Sigurd. Daisy bestod af Svend-Erik Katholm Hansen på Hammond orgel (en super musiker der også residerede i forskellige kirker rundt om hans hjemby Vadum) Knud Erik Christensen på guitar, Øystein på Trommer og jeg selv på bas og trompet. Tiden gik og vi spillede lystigt til halfester, firma- og privatfester. Jeg kom i lære i Egnsbank Nord (nu Nordjyske Bank) og den dag jeg var udlært skulle jeg ind som soldat.
Livgarden - 1981
Trods mine kun ’næsten’ 175 cm. havde jeg fået mig sneget ind til Livgarden – og det viste sig hurtigt jeg var den mindste i de 4 vagtkompagnier. Efter ca. 3 uger i grunduddannelsen så jeg et opslag, at man kunne gå til optagelsesprøve i Livgardens tambour-korps. Fløjte og trommer – ahhh.... men hvad gør man ikke for at slippe for en dag i felten. Til optagelsesprøven skulle man vise rytmik og få lyd i fløjten – stød, stød så stød da for satan fløj det ud af kongelig kapelmusikus Hans Fulling, når ikke toneringen var rigtig. Sammen med Hans Fulling var det John Tjæreby der optog menige i tambour-korpset – og samtidigt var de lærere, mentorer og alt det andet der skal til for at få menige til at lære at spille på super kort tid på en så professionel måde, at tambour-korpset er værdigt til at gå i spidsen for Livgarden gennem Københavns gader fra Gothergades kaserne til Amalienborg slotsplads til vagtskifter. Jeg blev optaget, fulgte den intense læring i korpset og havde nogle fantastiske måneder sammen med gode soldater-kammerater. De af læserne der har været i Livgarden og måske i Livgardens Tambour-korps ved hvad jeg taler om, når jeg siger det var en fantastisk tid – til I andre vil jeg ikke kunne forklare tiden, samværet og fællesskabs-følelsen. Mens jeg truttede løs i Livgarden gik Daisy i opløsning.
Hvad vil du med et orgel? 
...du kommer jo aldrig ud og spille!
Tilbage i Nordjylland – nu uden orkester – var det tilbage til guitaren og nogle småjobs som duo sammen med Svend Erik fra Daisy – det blev ikke til det helt store men faste julefrokost-jobs i Hobro og Værtshus-musik i Brønderslev blev det da til. Jeg savnede musikken og ville derfor gerne finde på noget, hvor jeg kunne få det lyde som et ’orkester’ ene mand. At trutte trompet eller høvle akkorder på en guitar var ikke helt nok. En dag fik jeg tilbud om at købe et Lowrey TGS-1 orgel – det lød ret fedt men kostede 10.700 kr. – det var MANGE penge når man nu lige havde bygget helt nyt hus og så faldt de famøse ord ”hvad vil du med et orgel? – du kommer jo aldrig ud og spille!” fra min kæreste. Orglet blev afleveret og jeg spillede hver dag når jeg var hjemme fra arbejdet i banken. En onsdag – 10 dage efter jeg havde fået mit orgel – ringede Jørgen ’Syvsten’ Johansen. Min keyboard-spiller er taget til Schwiz og spille og kommer ikke hjem foreløbig. Har du lært at spille endnu? NEJ .... men der er da et par melodier jeg kan spille så man kan genkende dem – FINT du skal med ud og spille på fredag. Det blev en LANG torsdag og jeg kunne nogle få melodier – Jørgen sang så det gjallede på værtshuset og jeg haltede bagefter. Det lød IKKE ret kønt – men folk sprang rundt og sang som vilde på tidens melodier. Vi spillede nogle gange på den måde. Værtshusmiljøet var ikke min stærke side – ville hellere spille lidt til privatfester og måske lidt offentlige arrangementer, så kort tid efter jeg var kommet i gang med mit nye instrument snakkede jeg med Øystein (trommeslageren i Daisy) om at lave et orkester. Øysteins kone havde hørt at Kjeld fra Telstars var ledig guitarist på markedet og han boede også i Sæby. Jeg var nu overbevist om at Kjeld ville løbe skrigende bort, når han hørte mit hjemmelavede orgelspil – men vi fik da aftalt en ’øver’ og blev enige om at det måske godt kunne blive til noget. Vi øvede nogle gange og skulle pludselig spille til en fest – og skulle bruge et navn.
De 3 Jyder
Først var den en privatfest i Øysteins familie og herefter det første offentlige arrangement ved den lokale roklub og det gik fint. Så fint at vi fik mere og mere og lave samtidigt med festerne blev større og større. Til sidst spillede vi til så store fester at arrangørerne efterspurgte nogle flere musikere på scenen, så det så ud af lidt mere J.
De Lune Jyder
Vi fik Niels Østgaard, som jeg kendte fra Sæby Garden, med på bas og trompet – og arrangementerne udviklede sig så vi også entrerede med Ejvind Burholt på Clarinet og Saxofon. Når vi var 4 eller 5 mand kunne vi ikke gå under navnet ’De 3 Jyder’ hvorfor Kjeld efter en kort rådslagning ved spisebordet foreslog vi skulle kalde os ”De Lune Jyder” – og sådan blev det. Vi spillede stadig oftest 3 mand - og det var både til små privatfester 
til de helt store halfester med op til flere tusinde gæster. Bl.a. var vi hyret 10 år ud i fremtiden til årlig fest i Aalborg-Hallen, hvor der var godt 2000 deltagere. Sjov udvikling fra et gammelt orgel i stuen til kæmpe-halfester med lyd- og lysfolk – og jeg husker stadig ordene: ”hvad vil du med et orgel? Du kommer jo aldrig ud og spille! Tingene fungerede og vi spillede meget de år.
Orlov
Jeg boede alene og i 1995 blev der mulighed for at tage sabat-orlov og jeg aftalte med nogle gode venner at tage jorden rundt. Øystein (trommeslageren) ville samtidigt prøve noget andet og derfor aftale Kjeld med duoen ”Spor 2” (tror jeg den hed), der bestod af Palle Mortensen (keyboard og harmonika) og Ole Flyvbjerg Johnsen (trommer) at de kørte videre som De Lune Jyder. Efter at have rejst jorden rundt ca. 1½ gang var jeg tilbage i Danmark igen i 1996, hvor Palle Mortensen ville stoppe i De Lune Jyder. Det gav mig mulighed for at vende tilbage til orkesteret – og vi fik hurtigt øvet et fælles repetoire op – og fastholdt de mange gode jobs i orkesteret. Ole er en super sanger og meget rytmefast – og vi andre var ikke kede af at synge kor på sangene, hvilket gav noget rigtig godt og harmonisk musik, der betød faste kunder og gode venner blandt publikum.
Lyd og lys
Kravene til lydanlæg, lys og scenetæpper og alt muligt andet er gennem årerne blevet større og større – og fra at kunne møde ½ time før arrangement-start er der nok at gøre i op til 1½ time før arrangementer selvom alt er bygget sammen og ledninger bundtet effektivt. Mit arbejdsmæssige liv har også krævet mere og mere gennem årene, hvorfor jeg til nytår 2007 meddelte Kjeld og Ole, at jeg ville drosle ned på musikken fremover.
Øystein vender tilbage
Da trommer og guitar ikke helt er nok i et orkester nu til dags, så gik Kjeld i tænkeboks for at finde en løsning for fremtiden. Gennem de 12 år, hvor vi havde spillet med Ole, var Øystein begyndt at spille keyboard, så han kunne tage ud som solomusiker eller duo sammen med Jacob (hans guitarist). Kjeld talte med Øystein og fandt ud af, at han og Øystein kunne spille duo med Øystein ved keyboardet – og når der så kom et trio-job kunne Øystein hoppe over på trommerne og jeg spille keyboard som i de gode gamle dage i Jyderne. Og sådan er det blevet.
Kalenderen er vendt
Når der er trio-jobs bliver jeg spurgt om jeg kan og vil tage med – dette er en helt ny verden efter i mere end 25 år at skulle ringe og tage fri, hvis ikke jeg ville ud og spille. Ikke fordi jeg har spillet alle weekender – men blot det at kunne beslutte over sin egen tid i alle weekender er for en gammel musiker en helt ny fornemmelse som jeg er meget glad for.
Musik på tværs
Gennem alle år har jeg fået muligheden for at spille med forskellige musikere og i forskellige sammenhænge, hvilket giver – og har givet – super oplevelser.
Salami Swingers
Det ældste Jazz-orkester i Sæby, hvor garvede musikere spiller populær traditionel Jazz. Det oprindelige Salami Swingers var med Jørgen ”Syvsten” Johansen på trommer, Kjeld Kristensen på banjo, Jens Christian Hyllested og Flemming Kejser på trombone, Ejvind Burholt på clarinet og saxofon, Per Hyttel på trompet og Mogens Jensen på Tuba ... men ret kort efter kom jeg med på trompet, Palle Lønsmann på trommer og ofte Niels Østgaard på enten trompet eller bas, hvis ikke Flemming Kejser var med på Tuba. Vi har spillet til at hvad der rører sig privat og til andre offentlige arrangementer.
Sweet Dreams
Et etableret orkester med Anne Vangaaard i spidsen spiller CountryJazz – med populære musikere som Olav Gudnasson på bas, Jesper Gram-Hansen på clarinet, Henning Jensen på westernguitar og banjo og Lasse Gram-Hansen på trommer. Jeg har haft fornøjelsen af, at støve den gamle bas af og komme ud på de skrå brædder og lægge bund på et velspillende orkester. Desværre er bandet droslet helt ned gennem 2007-2008 – men måske det blusser op igen – kvaliteten er i top.
Kejserens Nye Klær'
Da jeg arbejdede i Spar Nord Bank skulle vi have en større fest og jeg fandt sammen med et par andre gutter ud af, at der faktisk er en del musikere i banken. Ved lidt research fandt vi frem til en besætning med Michael Skriver på trommer, Jesper Gram-Hansen på clarinet (og lidt saxofon), Per Hejgaard på banjo (og lidt guitar) Brian Hansen på bas og jeg selv på trompet og sang. Vi startede ud med alt fra Rock til syng med – men fandt hurtigt frem til JazzPop stilen, hvor populære sange bliver jazz’et. Fra at spille til interne arrangementer i Banken har vi nu gennem mange år været rundt i hele nordjylland til arrangementer, hvor swing og glæde har haft plads – med publikum på op til flere tusinde.
Jeg elsker musik .... og har dyb respekt for musikere på alle plan. Levende musik skaber levende mennesker – og musik skal spilles live. Jeg må jo erkende at jeg tilhører en snart uddød rase inden for underholdningsbrancen, da jeg stadig spiller fodbas – men det er sådan jeg har lært det og ærlig talt – det fungerer stadig
Jeg vil supplere min fortælling senere med lidt historier og fotos – men indtil da må du skrive til mig hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Skriv til
kejser@jyderne.dk 
Sæby Garden
